Fald i fiskepriser for 2020 i forhold til 2019

Grønlands statistik offentliggør prisindeks for produkterne rejer, hellefisk og torsk for 4. kvartal 2020 med 2010 som basisår.

 

Til beregning af prisindeksene er primært anvendt gennemsnitspriser fra udenrigshandelsstatistikken, suppleret med tal fra nogle af de større producenter. Der er således tale om prisindeks for det prisniveau produkterne har, når de forlader Grønland.

 

Beregning af totalerne for de tre arter er sket ved at vægte de enkelte produkters prisindeks med mængdesammensætningen i basisåret 2010. Der er således tale om fastvægtindeks af Laspeyres-typen.

 

Prisindeks for 3 fiskearter (2010=100)

Kilde: Grønlands Statistik – se tal i Statistikbanken https://bank.stat.gl/FID009

 

I forhold til gennemsnitspris for året 2019 var der følgende procentvise ændringer i gennemsnitspris for 2020:

 

·         Rejepriserne faldt med 14 pct.

·         Prisen for hellefisk faldt med 9 pct.

·         Torskepriserne faldt med 13 pct.

 

Udvikling for de tre fiskeprisindeksers produkter kan læses under Grønlands Statistiks hjemmeside, se tallene i statistikbanken https://bank.stat.gl/FID009.